Peter's House er mit hjem i Tanzania

november 27, 2017

Ugali og bønner er daglig kost i Tanzania

I starten af november tog vi til Tanzanias ferieø Zanzibar, hvor vi fik slappet af og oplevet en hel masse. Turen derhen var i sig selv en meget oplevelsesrig oplevelse i form af en rollercoaster-lignende bustur, hvor vi i godt 4 timer skulle holde godt fast for ikke at dunke hovedet i loftet pga. al for høj fart over de utællelige bump. Vi kom heldigvis helskinnede frem og nåede vores fly med mangoer, der nærmere lignede mangojuice.

Sumbawanga-teamet på tur

På Zanzibar brugte vi først et par dage i hovedbyen Stone Town, hvor vi så Slavemarkedet, hvorfra afrikanere fra hele Tanzania blev solgt i 1800-tallet. Herudover var vi ude at se på kæmpe skildpadder på Prison Island, spiste street-food og på Spice-tur, da Zanzibar er kendt for sine smagsfyldte krydderier.

De bevægede sig pole-pole (langsomt)

Fra slavemarkedet, hvor kæden i skulpturen er fra slave-tiden

Efterfølgende brugte vi en uge i Nungwi, hvor vi fik badet en del på den smukke strand. En dag regnede det hele dagen, men resten af dagene fik vi snorklet, sejlet og var på Sunset-cruise. Herudover prøvede jeg for første gang at dykke, hvilket var en grænseoverskridende oplevelse, da man er så langt tid under vand ad gangen. Det var helt specielt at se det smukke og unikke havunivers helt tæt på og svømme blandt fiskestimer.

På snorkeltur

Solnedgang og bare fødder i det hvide sand..

Selvom Zanzibar er fyldt med turisme, var ’the real Africa’ lige om hjørnet, og de lokale kom bl.a. ned på stranden om eftermiddagen for at dyrke sport eller tage en dukkert. De lokale fiskere og køer var der hermed også plads til på stranden. Vi brugte desuden vores swahili-skills til at prutte priserne i bund på de forskellige ture, da vi kom i god kontakt med de lokale. Det var en super fed oplevelse ikke at føle sig som en fuldstændig fremmed og uvidende turist.

Der er plads til alle

Fra det berygtede 'sorte marked', hvor der sælges det speciale sorte ibenholt-træ i diverse udgaver

Efter en god ferie på Zanzibar, var det også super skønt at komme hjem til Peter’s House. Man finder virkelig ud af, hvor meget man holder af børnene, og hvor meget vi også betyder for dem. Der er gang i hverdagen, og her er man volontør 24-7, men det er det, der gør, at man føler sig som en del af familien Peter’s House.

En helt almindelig eftermiddag, hvor børnene praktiserede "science"

Agatha har altid et smil på læben

Undertiden er en ældre præst, Babu Silungwe, flyttet ind med sin familie i et hus tilknyttet Peter’s House. Super hyggelig familie! Hans funktion er være bedstefar for børnene, som de altid kan komme til. Han er meget stille og rolig, og kan godt finde på at komme i sine lyserøde afslapningsbukser til børnenes andagter i hverdagene. Han kalder mig desuden ”mama”, da hans mor også hedder noget i retning af Margriet. Vi var med for at se ham undervise nogle teologi-studerende i lederskab, hvor han bl.a. kravlede op på bordet for at illustrere eksempler.

Med til undervisning

Bibi Silungwe (bedstemor) i færd med at lave mel til ugali

Da vi var på Zanzibar, havde jeg givet snedkerdrengene en lille lektie for; nemlig at skrive et brev på engelsk. Det resulterede i, som man måske kunne have forventet, at 4 af drengene afleverede breve magen til hinanden. Meget komisk! - men jeg får dog helt ondt af alle de lærere, der jævnligt oplever det samme. Så jeg tænkte, at de lige kunne få en lille eftersidning, hvilket bestod i, at de skulle skrive et nyt brev – og det tog de heldigvis med et smil. ”Overraskende” kunne de ikke skrive nær så meget på engelsk som første gang, men hellere aflevere en smule, som de kan bruge til at udvikle sig, frem for at skrive af. Ja, lidt konsekvent underviser må man vel være, når man brænder for, at de skal lære noget ;-)

Så er der eftersidning.. #konsekvens

Snedkerdrengene er godt i gang med hønsehuset

Jeg er helt vild med at være sammen med gadedrengene hver mandag og torsdag! De er så glade og rare at være sammen med. Der kommer mellem 35-60 børn, der ca. er mellem 6-20 år gamle. Vi har netop købt ekstra tallerkener for nogle af de penge, vi har samlet ind, så der er nok til alle. Det er dejligt! Vi spiller spil med børnene, og hjælper dem med at sy hullerne i deres tøj. Der kommer så mange børn, at det er vildt udfordrende at have styr på hvem, der er hvem, og dermed at huske alle deres navne, men det bliver bedre for hver gang.

Der vaskes tøj

Børnene venter pænt i kø inden de får mad

Peter’s House fyldte 6 år, og derfor skulle der fejres fødselsdag med god mad, sodavand og ikke mindst dans, hvor de bare giver den gas med hofterne. Det var en stor begivenhed for børnene! Volontørerne fra Kipili deltog også, og det var som altid hyggeligt at tilbringe en weekend med dem.

Mama'erne laver maden til festen

Jakaya er klar til fødselsdagsfest

Der hygges, og YES for sodavand!

Det er fedt at lære børnene bedre og bedre at kende, og de finder på alle mulige mærkelige ting at lave. I sidste uge havde de fleste børn fri fra skole et par dage med undtagelse af 4. klasse, der havde test. Vi fik hermed mulighed for at lave trylledej med børnene, hvilket de hyggede sig gevaldigt med.