Margriet i Sumbawanga

Den store vandmængde udnyttes til rismarker her i regntiden Efter godt 2 ugers kolde og våde dage på Peter’s House i Sumbawanga, ankom Sirid og jeg i sidste uge til lune Kipili. Her er det altid varmt, også selvom store regnbyger skyller ned et par gange om ugen. Vi havde en fantastisk tur herhen, hvor vi ikke var i tvivl om, at Gud havde holdt hånden over os, så vi mødte de rigtige mennesker – både i bussen, på immigrationskontoret i en anden landsby og på vores tur på motorcykler det sidste stykke. I Kipili var medarbejderne meget imødekommende og super venlige, så det var dejligt at komme hertil, og så bliver man aldrig træt af udsigten. Lake Tanganyika Mama Pepe - vores dejlige mama Vi startede godt ud med at glemme forskellen på betydningen af klokkeslættet, hvor kl. 2 f.eks. betyder kl. 8. Så selvom vi har været i Tanzania i fem måneder, er det ikke alt, der er lige let at huske i hvert øjeblik – men det kom der et godt grin ud af.. Til gengæld er det bare ...

Heri ya Kristmas! Hvordan fejrer man jul i Tanzania? Vi volontører tog til den lille landsby Kipili for at fejre jul d. 24. december. Om formiddagen tog vi kirke, da det var søndag, og om eftermiddagen tog vi ud til Katedralen for at høre et lokalt kor og børnekor synge for nogle gæster fra den lokale Lodge. Hele dagen hyggede vi os med at lave mad, som bl.a. bestod af en and, der skulle slagtes. Vi hørte andens sidste rap om morgenen, og om aftenen sad vi om bordet med anden anrettet på bordet. Herudover fik vi både lavet brune kartofler, ris ala mande med kondenseret mælk, vanilje-kager, brændte mandler aka. peanuts, gulerodssalat og misfarvet sovs med klumper i, som vi lavede over et brænde-komfur. Vi spiste først kl. 22.30, men det var en super hyggelig aften med dans om plastik-juletræ og danske julesange i godt selskab i varme Kipili. Mama Loka gav en hånd med anden Brune kartofler in the making over brænde-komfur Julesang i Katedralen Et juletræ skal ...

I den første weekend i december tog vi på tur med børnene til Kipili. Hele ugen op til havde der været en kæmpe forventningsglæde, og nogle af børnene havde øvet en del sang og dans til søndagens gudstjeneste der. Det var en fantastisk god tur, hvor vi bare fik hygget med børnene, og hvor fællesskabet blandt staff og os blev styrket. Selv da bussen derhen holdt stille i godt 7 timer pga. bremseproblemer, forblev børnene ved godt mod. På turen fik børnene lækkert mad morgen, middag og aften, hvilket bl.a. bestod af et festmåltid lørdag aften med helstegt pattegris og sodavand. På turen lavede vi snobrød, sejlede ud til øen ”Manda Uwile”, var til gudstjeneste, hyggede og badede i stor stil, som helt klart var børnenes favoritaktivitet. En stor tak til alle, der har støttet vores tur! Samuel og de store drenge hjalp hinanden med at ordne grisen. Ventetiden kunne bruges på mange måder. Der laves mandazier om aftenen til morgenmad. Båden var fyldt med glade børn! ...

Ugali og bønner er daglig kost i Tanzania I starten af november tog vi til Tanzanias ferieø Zanzibar, hvor vi fik slappet af og oplevet en hel masse. Turen derhen var i sig selv en meget oplevelsesrig oplevelse i form af en rollercoaster-lignende bustur, hvor vi i godt 4 timer skulle holde godt fast for ikke at dunke hovedet i loftet pga. al for høj fart over de utællelige bump. Vi kom heldigvis helskinnede frem og nåede vores fly med mangoer, der nærmere lignede mangojuice. Sumbawanga-teamet på tur På Zanzibar brugte vi først et par dage i hovedbyen Stone Town, hvor vi så Slavemarkedet, hvorfra afrikanere fra hele Tanzania blev solgt i 1800-tallet. Herudover var vi ude at se på kæmpe skildpadder på Prison Island, spiste street-food og på Spice-tur, da Zanzibar er kendt for sine smagsfyldte krydderier. De bevægede sig pole-pole (langsomt) Fra slavemarkedet, hvor kæden i skulpturen er fra slave-tiden Efterfølgende brugte vi en uge i Nungwi, hvor vi fik bad...