Opslag

Viser opslag fra december, 2017

Kipili-tur med børn og skoleferie

Billede
I den første weekend i december tog vi på tur med børnene til Kipili. Hele ugen op til havde der været en kæmpe forventningsglæde, og nogle af børnene havde øvet en del sang og dans til søndagens gudstjeneste der. Det var en fantastisk god tur, hvor vi bare fik hygget med børnene, og hvor fællesskabet blandt staff og os blev styrket. Selv da bussen derhen holdt stille i godt 7 timer pga. bremseproblemer, forblev børnene ved godt mod. På turen fik børnene lækkert mad morgen, middag og aften, hvilket bl.a. bestod af et festmåltid lørdag aften med helstegt pattegris og sodavand. På turen lavede vi snobrød, sejlede ud til øen ”Manda Uwile”, var til gudstjeneste, hyggede og badede i stor stil, som helt klart var børnenes favoritaktivitet. En stor tak til alle, der har støttet vores tur! Samuel og de store drenge hjalp hinanden med at ordne grisen. Ventetiden kunne bruges på mange måder. Der laves mandazier om aftenen til morgenmad. Båden var fyldt med glade børn!