Margriet i Sumbawanga

Den store vandmængde udnyttes til rismarker her i regntiden Efter godt 2 ugers kolde og våde dage på Peter’s House i Sumbawanga, ankom Sirid og jeg i sidste uge til lune Kipili. Her er det altid varmt, også selvom store regnbyger skyller ned et par gange om ugen. Vi havde en fantastisk tur herhen, hvor vi ikke var i tvivl om, at Gud havde holdt hånden over os, så vi mødte de rigtige mennesker – både i bussen, på immigrationskontoret i en anden landsby og på vores tur på motorcykler det sidste stykke. I Kipili var medarbejderne meget imødekommende og super venlige, så det var dejligt at komme hertil, og så bliver man aldrig træt af udsigten. Lake Tanganyika Mama Pepe - vores dejlige mama Vi startede godt ud med at glemme forskellen på betydningen af klokkeslættet, hvor kl. 2 f.eks. betyder kl. 8. Så selvom vi har været i Tanzania i fem måneder, er det ikke alt, der er lige let at huske i hvert øjeblik – men det kom der et godt grin ud af.. Til gengæld er det bare

Heri ya Kristmas! Hvordan fejrer man jul i Tanzania? Vi volontører tog til den lille landsby Kipili for at fejre jul d. 24. december. Om formiddagen tog vi kirke, da det var søndag, og om eftermiddagen tog vi ud til Katedralen for at høre et lokalt kor og børnekor synge for nogle gæster fra den lokale Lodge. Hele dagen hyggede vi os med at lave mad, som bl.a. bestod af en and, der skulle slagtes. Vi hørte andens sidste rap om morgenen, og om aftenen sad vi om bordet med anden anrettet på bordet. Herudover fik vi både lavet brune kartofler, ris ala mande med kondenseret mælk, vanilje-kager, brændte mandler aka. peanuts, gulerodssalat og misfarvet sovs med klumper i, som vi lavede over et brænde-komfur. Vi spiste først kl. 22.30, men det var en super hyggelig aften med dans om plastik-juletræ og danske julesange i godt selskab i varme Kipili. Mama Loka gav en hånd med anden Brune kartofler in the making over brænde-komfur Julesang i Katedralen Et juletræ skal