KARIBU Tanzania

Velkommen til Tanzania! Efter knap 2 døgns rejsetid ankom vi til Peter’s House i Sumbawanga. Vi mellemlandede bl.a. i Amsterdam, hvor jeg drak kaffe med min mor i lufthavnen, da hun havde været i Holland og skulle flyve hjem derfra. Da vi ankom til Dar Es Salaam, overnattede vi på et hotel, hvor vi spiste morgenmad bestående af bl.a. omelet og bønner om morgenen. Dagen efter fløj vi til Mbeya, og derfra kørte vi i 6 timer i en propfyldt bil med tunge kufferter både på taget og inde i bilen på en meget ujævn vej med mange bump undervejs. Vi ankom sent om aftenen til Peter’s House, hvor vi blev modtaget af Niva, som er lokal og ansat af BDM, og Mads & Janiche, der pt. har ferie fra deres studie og skal være sammen med os til midt september.

Vi venter på lufthaven i Dar Es Salaam

Udsigten inkl. Kristina, da vi kom ud af flyet i Mbeya

”HABARI” ”NZURI” og ”MAMBO” ”POA” er hilsner, der høres i flæng overalt i Tanzania – både til dem, man kender og lokale, man møder på gaden. Utallige gange om dagen bliver man altså spurgt, om alt er vel, og svaret er altid ’godt’. Det er super hyggeligt, og man føler sig velkommen. Især de mindre børn rundt omkring på gaderne råber ofte ”MZUNGU, MZUNGU”, som betyder ”hvid person”, efter os på gaden. De fniser ofte, når de siger det, og det bringer faktisk bare mange smil frem. Overalt på gaderne går der mange lokale rundt omkring klædt i alverdens farver, og de bruger generelt meget tid udenfor. I landskabet er der bjerge i baggrunden og ellers mange naturlige farver, da mange huse er bygget af sandfarvede mursten eller er hvide.

Vi var ude at spise med hele flokken efter kirke om søndagen

De fleste af os fik fisk med ugali (majsgrød).
Kristina udfordrede mig til at spise øjet, som ikke var så let at tygge på.. 

Markeder er der mange af rundt omkring i landsbyerne inkl. Sumbawanga, som består af små ”butikker” med lokale dagligvarer og boder med enten stof, frugt eller grønt. De fleste ting er meget billige! F.eks. kan man købe en avocado for 500 shilling, som svarer til 1,5 kr., og en sodavand (350 cL) for 600 shilling. Der er generelt en meget afslappet og rolig atmosfære, hvor ingen har travlt, hvilket også betyder, at ekspedienterne sagtens kan begynde at ekspedere andre, samtidigt med at man selv bliver ekspederet.

På markedet i Sumbawanga, hvor der sælges stof i alle tænkelige mønstre og farver

Vi bor i et volontørhus ved Peter’s House, som er bygget af danskere og dermed forholdsvis hjemligt. Der er rent vand i vandhanen, ovn, værelser med køjesenge, alm. toilet og bruser. I den første uge har alle vi volontører boet samlet sammen med BDM’s ungdomsmedarbejder, Miriam, en tidligere volontør, Anne, som skal forblive med os i Sumbawanga, og Janiche fra Hong Kong, der i en måneds tid skal være i Sumbawanga sammen med os. Vi hygger os super meget med gode snakke, spil, madlavning og ture i byen. Desuden har vi en ”mama” ansat til at gøre rent, vaske tøj, vaske op og lave mad, hvilket vil sige ris og bønnesovs til middag. Det er mere normalt end i Danmark at have en ”mama” ansat, og hun er altid i godt humør, overgearet og griner af os, når vi taler ukorrekt swahili.

Vi spiser frokost (ris og bønner) i volontørhuset

Vores "mama" i volontørhuset

I den første uge har vi hver dag, undtagen søndag, haft swahili-undervisning af en flink ældre herre ved navn Angelo. Han er meget hurtig, og vi forsøger at følge med med blyant og papir. Han bruger også gerne tyske termer til at oversætte og fyrer et par enkelte jokes af på swahili. Jeg synes faktisk, at det går overraskende godt, for vi kan allerede small-talke lidt (inkl. fagter) med børnene på Peter’s House og med folk i byen. Børnene på Peter’s House er vant til danske volontører, og er faktisk gode til at hjælpe os med sproget, samtidigt med at de griner af vores forkerte udtalelser.

Alle os volontører i farverige nederdele sammen med vores swahili-lærer Angelo i sin elskede giraf-skjorte

På Peter’s House bor der ca. 30 børn i alderen 5-18 år. Her er der også ansat mama’er til at lave mad, vaske tøj og lægge børnene i seng. Lederen på hjemmet hedder John, hvormed Peter’s House er et selvkørende børnehjem, hvilket også er meningen, for at de ikke er afhængige af os volontører. Vores opgave bliver at have noget ekstra undervisning med børnene, undervise staff i engelsk, lave aktiviteter og selvfølgelig at lege med børnene. Børnene elsker at lege, og der kommer også ofte børn fra nabolaget og deltager. En eftermiddag spillede vi fodbold med børnene, og da bolden var dårlig, blev der hurtigt hentet en fodboldpumpe. Nogle af børnene syntes dog, at det var sjovere at tegne med luften fra pumpen i sandet, og det hyggede vi os meget med. Mit indtryk er, at børnene er super kreative og aldrig virker til at kede sig. Sirid og jeg formåede også at lege banke-banke-bøf med børnene. Vi startede med at lege med 5 børn, men der endte med at være 20-30 børn. Vi fandt dog efterfølgende ud af, at ”banke” betyder hash på swahili..

Kristina og jeg med nogle af snedker-drengene

Joseph havde fundet vores flybilletter og havde meget sjov med dem

Kipili-folket aka. Mathilde, Matilde og Maja er taget til Kipili, og vi har i dag (lørdag) haft vores første personale-møde med staff. Vi føler os velkomne i gruppen, og de lægger vægt på, at vi arbejder som et samlet team. Sammen med John har vi desuden lavet et skema over det ekstra undervisning, vi volontører skal stå for. Vi starter ’lige på’ på mandag, men jeg glæder mig til at komme i gang, selvom jeg hverken har erfaring med undervisning eller swahili. Det bliver en spændende udfordring, og så får vi at se, hvor meget børnene kommer til at forstå.