Kipili er fyldt med myg og søde børn
Efter godt 2 ugers kolde og våde dage på Peter’s House i Sumbawanga,
ankom Sirid og jeg i sidste uge til lune Kipili. Her er det altid varmt, også
selvom store regnbyger skyller ned et par gange om ugen. Vi havde en fantastisk
tur herhen, hvor vi ikke var i tvivl om, at Gud havde holdt hånden over os, så
vi mødte de rigtige mennesker – både i bussen, på immigrationskontoret i en
anden landsby og på vores tur på motorcykler det sidste stykke. I Kipili var
medarbejderne meget imødekommende og super venlige, så det var dejligt at komme
hertil, og så bliver man aldrig træt af udsigten.
Vi startede godt ud med at glemme forskellen på betydningen
af klokkeslættet, hvor kl. 2 f.eks. betyder kl. 8. Så selvom vi har været i
Tanzania i fem måneder, er det ikke alt, der er lige let at huske i hvert
øjeblik – men det kom der et godt grin ud af.. Til gengæld er det bare dejligt,
at det er lettere at falde til i en ny hverdag med nye omgivelser og andre
medarbejdere her i Kipili, da vi allerede kan begå os vha. swahili.
Dagen efter vi ankom, var vi allerede med som volontører i
førskolen, der kaldes Cheke Chea hernede. Vi var lige ved at smutte igen efter
noget ventetid med børnene, men læreren Happy nåede lige at komme, inden vi var
gået helt hjem. Vi blev også taget godt imod her, og faldt hurtigt ind i de nye
rutiner, da vi havde hørt en del fra de tidligere volontører. I Cheke Chea’en
er der pt. ca. 20 friske børn i alderen 4-7 år.
På afrikansk manér gjorde vi et klasselokale klar til undervisning |
Læreren Happy i sit rette element i Cheke Chea |
En typisk formiddag i Cheke Chea starter kl. 8.30, hvor
Happy interesseret fanger alle børnene til en bibelhistorie og børnesange. Det
er virkelig inspirerende at se, hvordan Happy har evnen til at få alle børnene
til at rette deres opmærksomhed i denne stund, da de ellers let bliver
ukoncentrerede. Herefter børster børnene tænder efterfulgt af en omgang
frikvarter, hvor der bare er kamp om gyngerne.
I et øjeblik er der fuld koncentration med tandbørstning |
... og det kan gøres meget grundigt! |
Det gælder om at komme først til gyngerne! |
Efter frikvarter bliver børnene delt op i de små og store,
hvor Sirid og jeg underviser det ene hold og Happy det andet. Vi har prøvet at
undervise begge hold, og det er tydeligt at mærke, at de yngste først lige er
startet i skole. De skal hermed først lære, hvordan det er at gå i skole, og
det sætter lige vores tålmodighed lidt prøve. F.eks. når én lige skal ud og
tisse, hvorefter flere følger med, en anden begynder at løbe rundt, og en
tredje synes det er meget mere interessant at spidse blyanten frem for at
skrive. Det er hermed gået op for os, hvorfor Happy gør brug af mange
forskellige sange med fagter i løbet af dagen, da det er med til at holde deres
fokus.
Formiddagene her i Kipili går hermed med at være i Cheke
Chea, og 3 eftermiddage om ugen underviser vi læreren, Happy, i engelsk. Hun er
virkelig motiveret for at lære engelsk, og hun er også super hurtig til at lære.
Herudover læser vi hver eftermiddag små engelske bibelhistorier med vores
dagvagt, John, der er overraskende god til engelsk ift. hans jævnaldrende her i
Tanzania. Det er så hyggeligt at sludre lidt med John om eftermiddagen, der har
lange arbejdsdage 6 dage om ugen.
I fritiden laver vi lidt forskellige ting, hvor vi bl.a. har
været nede og få kokosnødder af en lokal ven, været på Lodge for at bade lidt
uden for byen, gået tur, slappet af, læst bøger til den gode udsigt og i
weekenden havde vi besøg af de nye volontører i Sumbawanga. Det var en super
hyggelig weekend sammen med vores nye medvolontører. Stort set hver aften
spiser vi løg-og-tomat-madder-med-mayo, hvilket faktisk er overraskende lækkert
her i Kipili. Herudover er myg også en del af hverdagen pga. varmen og den høje
luftfugtighed, men alle de andre gode ting opvejer heldigvis de kløende
myggestik.
Kommentarer
Send en kommentar