 |
| Heri ya Kristmas! |
Hvordan fejrer man jul i Tanzania? Vi volontører tog til den
lille landsby Kipili for at fejre jul d. 24. december. Om formiddagen tog vi
kirke, da det var søndag, og om eftermiddagen tog vi ud til Katedralen for at
høre et lokalt kor og børnekor synge for nogle gæster fra den lokale Lodge.
Hele dagen hyggede vi os med at lave mad, som bl.a. bestod af en and, der
skulle slagtes. Vi hørte andens sidste rap om morgenen, og om aftenen sad vi om
bordet med anden anrettet på bordet. Herudover fik vi både lavet brune
kartofler, ris ala mande med kondenseret mælk, vanilje-kager, brændte mandler
aka. peanuts, gulerodssalat og misfarvet sovs med klumper i, som vi lavede over
et brænde-komfur. Vi spiste først kl. 22.30, men det var en super hyggelig
aften med dans om plastik-juletræ og danske julesange i godt selskab i varme
Kipili.
 |
| Mama Loka gav en hånd med anden |
 |
| Brune kartofler in the making over brænde-komfur |
 |
| Julesang i Katedralen |
 |
| Et juletræ skal der til ;-) |
I Tanzania fejrer man Jesu fødsel d. 25. december om morgenen
ligesom i så mange andre lande. Dagen startede ud med en gudstjeneste, og
efterfølgende havde nogle af byens mama’er lavet et festmåltid bestående af ris,
bønner, oksekød og ged. Det var super hyggeligt at spise i fællesskab med de
lokale i kirken, og specielt at holde i jul i de varme grader.
 |
| Børnekoret til julegudstjeneste |
Mellem jul og nytår tog Kristina, Sirid og jeg til Kalambo
Falls, der ligger ved grænsen til Zambia. Det var et super smukt sted, hvor
vandet brusede ned. En lokal mand og en flok børn fulgte os på vejen ned til
enden af vandfaldet, hvilket var en stejl og udfordrende vej. Vi nåede næsten
helt derned, da de sidste sten for neden var helt glatte og løse pga. vandet
fra vandfaldet.
 |
| Kalambo Falls |
 |
| Mango-juicen er altid med på tur! |
Sirid, Kristina og jeg fejrede nytår sammen på Peter’s
House, hvor vi endda formåede at se Dronningens Nytårstale live, og skålede med
et glas dårlig champagne. Der var ingen fyrværkeri her, men til midnat begyndte
børnene og mama’erne at danse helt vildt til trommer udenfor, og vi ønskede
hinanden ”tillykke” med det nye år. Det viste sig dog, at de her i Tanzania
fejrer nytåret mere d. 1. januar, og derfor begyndte vi dagen med en lang og
festlig gudstjeneste med barnedåb af flere børn. Til middag spiste vi sammen,
og om eftermiddagen og helt ind til midnat fik børnene bare festet igennem i
fint tøj til højt musik. Det var en meget festlig 1. januar i forhold til den velkendte
og afslappende 1. januar hjemme i Danmark.
 |
| Så blev det nytår! |
 |
| Pludselig blev jeg fotograf under barnedåb i kirken |
 |
| Anje og Secil er klar til nytårsfest! |
Inden jul blev vi færdige med at gennemgå alle børnenes tøj
– det mest slidte er sorteret fra, og vi har givet alle børnene nyt tøj i
julegave. Herudover gav vi også alle børnene et personligt bogmærke med billede
og bibelvers og en sangbog, som de bruger i kirken og til andagt om aftenen.
 |
| YES! Så skal der synges |
På det seneste har jeg oftere oplevet, at folk har spurgt om
penge – både dem vi kender, men også tilfældige folk fra byen. Det er super
udfordrende at vide, hvornår man skal give, og hvornår man ikke skal. Man
finder ud af, at man ikke kan hjælpe alle – og det er selvfølgelig frustrerende
at stå i den situation. Jeg håber, at pengene bliver fordelt ”rigtigt” og
ønsker også at have tillid til, at de bliver brugt til det, de skal.
 |
| Bibi i marken derhjemme - hvor vi altid er velkomne til at komme forbi |
Hverdagen er for alvor startet igen på Peter’s House.
Børnene er på vej i skole i deres uniform og med nye sko, mama’erne sorterer
bønner og snedkerdrengene er i fuld gang i værkstedet. Denne uge er min sidste
uge på Peter’s House sammen med Sirid og Kristina. Kristina tager hjem i næste
uge, og Sirid og jeg tager til Kipili for at være i en førskole i en måned. Jeg
glæder mig til at bo i Kipili, som netop er en lille og dermed mere primitiv
landsby at bo i. Efter en måneds tid vender jeg tilbage til Peter’s House for
at være et par uger, inden jeg tager helt hjem til Danmark. Jeg glæder mig
over, at vi stadig har en uge tilbage sammen på Peter’s House, hvor vi bare kan
være sammen med børnene.
 |
| De mindste er i fuld gang med at lave mad over en enkelt gløde |
Kommentarer
Send en kommentar