En hverdag fyldt med snavsede tæer og krammere

Man kommer ikke uden om snavsede tæer, støv og dyr på en helt almindelig hverdag her på Peter’s House. Det er ikke unormalt at der lige kommer en flok geder eller køer forbi. Peter’s House har også grise, får/geder, høns, en ko og ikke mindst hunde inkl. nye hvalpe. Forhåbentligt kan Peter’s House køre selvstændigt en gang i fremtiden, og derfor er det meningen, at dyrene skal være middel til at kunne tjene penge ved f.eks. at sælge dem. På samme måde er det heller ikke meningen, at vi volontører skal overtage noget af de ansattes arbejde, men blot være hjælpere og være sammen med børnene. På samme måde ønsker vi også, at børnene på Peter’s House lærer at blive selvstændige og at agere i den kultur-sammenhæng, de lever i. Vi forsøger hermed at undgå ”de hvide giver os, hvis vi mangler noget”-idéen, da dette ikke vil fortsætte, når børnene en gang forlader Peter’s House. I forhold til tøj har vi f.eks. et lager af tøj, og hvis børnenes tøj bliver stjålet, er for småt eller lignende, så giver vi selvfølgelig. Jeg synes virkelig, det er et godt koncept, og håber, at vi gør, hvad der er bedst for børnene både nu og for deres fremtid.

Julius og Mourids er klar til at få ugali og bønner

Et par lokale drenge som går og holder øje med køerne

Hverdagen bliver mere rutinepræget hernede, og vi forsøger at planlægge vores undervisning så godt, som vi nu kan. Det tog f.eks. ca. 1,5 time at lave et skema over vores undervisning, hvor der kun var få ændringer fra den forrige uge. Her bliver ens tålmodighed sat på prøve, da man er vant til, at alt skal være meget effektivt på arbejdspladser i Danmark. Men vi har jo altid tid her i Afrika, så vi skal nok nå det hele ;-) 

Vi underviser staff, som er meget koncentrerede. Kristina er her også!

Jeg er specielt glad for at undervise de to herlige gutter i 3. klasse i engelsk. De er lidt fjollede, og de er (for det meste) friske på noget undervisning.

3. klasse er for seje til kroppen på engelsk!

I fritiden er det altid hyggeligt lige at svinge et sjippetov og lege lidt med børnene. En aften hjalp jeg også Knudi, som lige er begyndt på ’Pre Form 1’ med at øve en engelsk tekst, og jeg hjalp Joseph Kubwa (3. klasse) med nogle engelske ord. Desuden skiftes vi til at hjælpe børnene med at forberede deres andagt, og i denne uge hjalp jeg Felix, hvorefter jeg fik snakket lidt mere med ham. Han fortalte, at han var blevet slået i skolen. Det var helt specielt, at han snakkede helt almindeligt om det, hvilket virkelig gav mig en ubehagelig følelse af magtesløshed.. Det er slet ikke til at forstå – og jeg håber, vi måske kan være med til at gøre noget i en positiv retning hernede, men det er helt sikkert lettere sagt end gjort. Det er dog fedt at kunne hjælpe og støtte børnene med de små ting i hverdagen, som f.eks. tøjvask, pligter og lektier, hvor man stille og roligt lærer børnene bedre at kende.

En helt almindelig, hyggelig eftermiddag

Nogle af de større børn øver sang og dans

Der spilles rundbold

I sidste uge var vi på et spæd-børnehjem ’Katandala’ i Sumbawanga, hvor Joseph Ndogo, Julius, Bonni og Martin Thomas kommer fra. Vi gik sammen med dem derned, og de var alle fire virkelig glade for at være der igen. Stedet var fyldt med tryghed, og det var virkelig rart at være der. Vi fik en rundvisning, og de små børn på hjemmet opsøgte hurtigt kontakt med os på turen rundt. Joseph Ndogo var ivrig efter at vise hvilke billeder han var med på, og han er også en af de børn på Peter’s House, som jeg har fået en særlig kontakt til. Der går ikke en dag, hvor man ikke får en krammer af ham!

Sumbawanga er en vedvarende gadefest! Det summer af liv i byen hver dag, og folket befinder sig generelt meget mere udenfor end indenfor. På alle tænkelige tidspunkter af døgnet er der mulighed for at høre en afspillende højttaler (selvfølgelig ikke uden høj bas) fra fjern og nær. I knap en hel uge var der bl.a. et bryllup, der stod på nede i byen, og derfor var der hele tiden baggrundsmusik. Man glemmer ikke sådan lige, at man er i Afrika ;-)

På indkøbstur i Sumbawanga

Sumbawanga-teamet på vej! Dejlige mennesker!

Undervejs skulle der lige købes lidt grønt, og de lokale stormede hen til bilen og "kæmpede" om at sælge

I weekenden var vi i Kipili for at besøge de andre volontører, der bor der. Kipili er en meget mindre landsby end Sumbawanga, og på en gåtur på de små gader havde vi hurtigt en hel ”børnehave” til at følge os. I den lille landsby kender alle hinanden. En af de lokale var endda så flink, at han kravlede op i et meget højt palmetræ for at kaste kokosnødder ned til os, og efterfølgende pillede en ydre grøn skal af med sine tænder for vores skyld. Det er så fedt at mærke, at man her i Afrika generelt er gode til at hjælpe hinanden, og det har man altid tid til!

Et lidt for spændende moment på vej mod toppen

Vi nyder frisk-plukket kokos i varmen med Anne som fotograf

Kipili ligger lige ved Tanganyika-søen, hvilket gør, at der er meget varmere end i Sumbawanga. Det var derfor helt vildt lækkert at bruge en søndag eftermiddag ved en ’Lodge’, hvor vi fik god mad og en dukkert i søen. Det var helt rart at kunne gå med shorts (dvs. uden tildækkede knæ), da det er et turist-sted. Samtidigt var det også vildt tankevækkende, at to så forskellige "virkelighedskontraster" ligger en gå-tur fra hinanden og ved den samme sø. Man kan få helt dårlig samvittighed over at have det så godt..

Udsigten over Tanganyika-søen, hvor Kipili-volontørerne bor

Udsigten over Tanganyika-søen fra 'Lodgen'

Stemningsbillede ved 'Lodgen'

I Kipili går de ikke ned på tomater og løg!

Da vi kom hjem fra Kipili, var børnene virkelig glade for at se os igen. Vi fik en masse krammere og smil, og det var bare rart at mærke, at vi betyder noget for dem. Det giver bare endnu mere lyst til at give af sig selv på børnehjemmet. Nogle dage har man naturligvis mere energi end andre dage, og man kan savne familie og venner hjemme i Danmark, men det er som om, at når man er sammen med børnene, så kommer overskuddet helt af sig selv. Jeg nyder hverdagen på Peter's House sammen med mine med-volontører!

Badaye = vi ses!