”I eftermiddag skal jeg undervise 3. klasse i engelsk.” Denne
frase er efterhånden blevet til en rutine til vores daglige ”scrum”-møde med
staff. Hver morgen bruger vi ca. et kvarter på lige at fortælle de andre, hvad
vi skal bruge dagen på. Selvom der ikke er den store forskel på, hvad vi siger
fra dag til dag, så er det super hyggeligt lige at få hilst på alle, og
mama’erne sparer ikke på deres hilsener. Mandag til fredag har vi 1-2
undervisningstimer hver dag, da flere af børnene har brug for supplerende
undervisning ved siden af deres skolegang. Jeg underviser to drenge fra 3.
klasse i engelsk, en stor del af snedkerdrengene i engelsk samt tre drenge fra
4. klasse i matematik. Kristina og jeg underviser desuden noget af staff (dvs.
mama’erne, Samuel og Judith), som virkelig er en hyggelig undervisning, da de
ofte småfniser lidt af hinanden, og da de ikke er vant til at sidde på
skolebænken til daglig. Eksempelvis var det tydeligt at se, at en af mama’erne
lige smugkiggede på en af de andres opgaver og skrev direkte af. En anden
undervisningstime kom vores hund lige med ind i klasselokalet, og den havde
ikke tænkt sig at forlade lokalet, selvom Bibi (”bedstemor” på Peter’s House)
ihærdigt prøvede.
 |
| Engelsk med 3.klasseeleverne Joseph Kuwba og Deo. |
 |
| Engelskundervisning med snedkerdrengene |
Hver klasse undervises to gange om ugen á en times varighed,
hvilket også betyder en del forberedelse. Her er det dejligt, at vi volontører er
gode til at hjælpe, inspirere og dele med hinanden. Det er især udfordrende at
finde ud af hvilket niveau, vi skal undervise på, da børnene indbyrdes i
klasserne har forskellige niveauer, og da vi ikke ved, hvad de lærer om i
skolen. Swahili er naturligvis også en sproglig barriere, men her er det bare
dejligt, at børnene er gode til at hjælpe med at forklare hinanden, hvis mine
ord kommer til kort. Man skal også lige vænne sig til, at børnene rejser sig
op, når de vil sige noget, og at man bliver kaldt ”teacher Margriet” i timerne.
Jeg har virkelig haft en positiv oplevelse med at undervise, da de fleste
virkelig er ivrige efter at lære noget, og da børnene f.eks. er meget
behjælpelige med at sætte stole og borde frem til undervisningen. Det har også
været vigtigt for os at huske på, at den undervisning, vi giver, er bedre end
ingenting, og at vi ikke behøver at være super-lærere, fordi vi netop ikke har
uddannelse, der understøtter dette. Jeg håber, at det fortsætter på denne måde,
og der må ske udvikling i en yderligere positiv retning.
 |
De fire 7. klasser er blevet færdige med deres grundskole.
Her står sammen med børnehjemmets leder, John. |
 |
| Monica skulle lige have et billede med os hver, og det var vigtigt at hele uniformen var med på billedet. |
To gange om ugen, onsdag og lørdag, underviser vi ikke
børnene, da det er lege-dage, hvor vi laver ekstraordinære lege/spil. Vi har
spillet en del volley, da Joachim har sat stativer op til et net, og børnene er
vilde med det! Vi bruger dog en fuldstændig oppumpet fodbold, hvilket gør, at
armene og hænderne bliver en smule ømme. En bold er altid et sikkert hit til en god leg! Yderligere har vi tegnet med dem og
leget med LEGO, hvilket også var super hyggeligt.
 |
| Julius får energi via solceller.. |
 |
Der øves på trommer
|
 |
| Agathe svinger sig i legestativet |
I hverdagen hjælper vi også børnene med at få ordnet de nødvendige
”sure” pligter, som f.eks. at de skal nå i bad. Vi sørger også for, at de får
vasket hænder med sæbe inden aftensmad, så hygiejnen bliver bedre. Hver aften
går vi også rundt og siger ”lala salama” (godnat) til dem, hvilket er meget
hyggeligt. I fritiden er vi sammen med børnene, dér hvor de lige befinder sig. Det
er især her, at vi lærer børnene bedre at kende, og de får forhåbentligt et
indtryk af, at vi virkelig gerne vil være der for dem. De er altid glade, når
vi kommer, og det er let at få kontakt, da de er meget opsøgende. Denne måde,
børnene viser tillid til os, kan man kun være taknemmelig for! ”Anders-Sine,
Anders And, og Rip, Rap, Rup…” er et kæmpe hit hos børnene, der kan synge remsen
igen og igen. Remsen har de hørt fra tidligere volontører, hvilket på en simpel
måde viser, at danske volontørers arbejde gør et indtryk, som vi får lov at
bygge videre på.
 |
| Der vaskes hænder med SÆBE inden aftensmad. |
 |
| Nogle af de mindre børn spiser aftensmad (ugali og bønner) |
 |
| "Margriet? Vil du ikke nok tage et billede?" |
Hver søndag holder den lokale ’Morivian Church’
(Brødrekirken) gudstjeneste i spisesalen på Peter’s House, indtil de får deres egne
kirkelokaler. Det er ikke til at vide hvor lang tid, der går? Sang, dans, rytme
og farvestrålende kjoler er højt prioriterede dele af gudstjenesten, der mindst
varer to timer. En korsang starter ofte ud med, at ét medlem fra koret begynder
at synge fra sin plads, hvorefter vedkommende og resten af koret fortsat
syngende danser ind på midten og bevæger sig til trommeslagerens rytme. Andre
gange bliver der afspillet baggrundsmusik, hvor bassen i den grad kan mærkes i
kroppen. Alle synger bare igennem, og der bliver ikke sparet på lyden.
Prædikenen foregår naturligvis på swahili, og det er bare en af de fantastiske
tidspunkter, hvor Anne, tidligere volontør, kan oversætte for os. Der går nok
lige et par gange, før jeg kommer til at være 100 % komfortabel med formen af
deres gudstjenester, da man skal lære at forbinde deres anderledes kultur og
traditioner med deres måde at formidle troen på, og dermed også at kunne skelne
forskellen.
 |
| Et af de mange kirkekor i bevægelse |
Børnene på Peter’s House holder også deres egne ”kor-timer”
om eftermiddagen, hvor der bare er fuld skrue på lyd og trommer. Det er fedt,
at børnene bare selv styrer denne aktivitet, hvor alle er velkomne til at være
med. Hver aften fra mandag til torsdag holder børnene også andagt, hvor der uden
undtagelse også medvirkes med sang og dans. Dette styrer de også helt selv, og
de er overraskende gode til at formidle det gode budskab. Det er bare fedt!
 |
| Børnene øver sang og dans i fritiden |
Vi volontører hygger os meget, og det betyder så meget, at
vi har et godt sammenhold – både for vores egen og børnenes skyld. Sikke en
velsignelse! Vi har spillet en del spil her i starten, hvilket bare har været
super sjovt og hyggeligt. Kristina og jeg er et trofast makkerpar i spillet
”kanasta” i både med- og modgang ;-) Mange hyggelige stunder bliver også brugt
i sofa’en eller på vores lille veranda, hvor vi både pjatter og deler liv og
tro. I denne forbindelse er vores kaffe-, te- og især kakao-forbrug meget højt.
 |
| Vi chiller på "verandaen" |
 |
| Udsigten fra "veranden". Solnedgangen er så smuk og forskellig hver aften! |
I søndags blev vi inviteret hjem til Mama Simon, hvor hun
havde lavet (olierede) pandekager med te til os, som vi naturligvis spiste med
højre hånd. På rigtig afrikaner-vis skulle vi lige komme et par timer senere,
end som aftalt første gang, da der lige kom noget i vejen. Mama Simon bød os hjerteligt
velkommen og sørgede godt for os, og vi gav hende en vandmelon og 5 kg ris i
værtindegave. Her er det normalt, at vi som gæster sidder og spiser ved bordet
uden værtinden, og det er ligeledes uhøfligt at takke nej til maden eller ikke
at spise op. Vi fik spist os mætte i pandekagerne, men inden vi smuttede, fik
vi også en lille portion ris med bønner, hvilket der knap var plads til i maven.
Det var så hyggeligt, at Mama Simon havde inviteret os, og i selskabet var der også
andre af hendes bekendte, der lige kom forbi. Her i Tanzania er alle velkomne,
og det betyder også, at der hos os i volontørhuset kommer gæster på alle
tænkelige tidspunkter.
 |
| Mama Simon (i den grønne kjole) sørgede godt for os, og vi nød at være sammen med hende i fritiden. |
Man er ved at vænne sig til, at ikke alt bliver, som man
planlægger eller forventer. F.eks. var der en skoletime, hvor nogle af
snedkerdrengene ikke kom, da de lige skulle hjælpe en anden medarbejder. Hmm..
Hvad gør man så med dem, der går glip af undervisningen? Det får vi at se til
næste gang, for mon ikke der også sker lidt ændringer der? Vi er ved at vænne
os til den afslappede kultur J
 |
| Stemningsbillede fra det lokale marked i vores område, hvor der både sælges fisk og grønt |
 |
| I centrum i Sumbawanga, hvor en lille del af markedet er indenfor i en hal |
Kommentarer
Send en kommentar