I skrivende stund sidder jeg i Sumbawanga og er kommet
tilbage til Peter’s House efter en fantastisk måned i Kipili sammen med Sirid.
Sirids forældre er kommet for at rejse rundt med hende, og jeg skal være sammen
med de nye volontører på Peter’s House i 2,5 uger, inden turen går hjem mod
Danmark igen. Jeg er taknemmelig over at have haft mulighed for at opleve så
meget, og tiden er bare fløjet afsted. Hver formiddag har vi været med til at
undervise i Cheke Chea, hvilket har været meget givende og samtidigt en
udfordring, da der er mange små børn, der først skal lære, hvad det vil sige,
at gå i skole.
 |
| En helt almindelig dag i Cheke Chea med sang |
I undervisningen af børnene har Sirid og jeg med de yngste
børn gennemgået tallene fra 1-10. De kan stort set alle tælle til ti, men når
de skal skrives ned, så synes de, det er meget sjovere at spise kridtet frem
for at skrive med det. De kan heller ikke holde koncentrationen ret længe, så
de forstyrrer hurtigt hinanden. Efterhånden som de oplevede gentagende
undervisning, blev de mere klar over, hvad timen skulle bruges på, og dermed
også en smule mere fokuserede. Med de ældste børn har vi gennemgået
bogstaverne, og i forhold til de mindste børn, er de bedre til at holde
koncentrationen og mere klar på at modtage undervisning.
 |
| Der skal pegepind til, når man lader som om, at man er lærer |
 |
| Og så ned og skrive i hæfterne efterfølgende |
Et par gange om måneden tager Happy børnene med for at hente
vand ved en vandpumpe i nærheden, som bliver brugt til tandbørstning, håndvask,
drikkevand og til toiletterne. Børnene bærer på 1-2 liters beholdere, mens
Happy selv bærer en 20-liters spand på hovedet. Børnene er så seje til at
hjælpe med det, og bærer dem gerne på hovedet på de ujævne stier. (…)
 |
| Flaskerne fyldes op |
 |
| og så går turen hjemad |
I nogle af frikvartererne har børnene hjulpet Happy med at
plukke ukrudt. Det er så hyggeligt at gøre det i fællesskab, og så er det fedt,
at hun også derigennem lærer børnene nogle andre ting end tal og bogstaver.
 |
| Nogle gange er det hårdt at gå i skole - selv for Teddy |
Den sidste dag i Cheke Chea gav vi dem balloner og
slikkepinde, hvilket var et hit. Vi brugte dagen på at synge og danse en masse,
hvorefter vi lavede en masse forskellige lege som f.eks. tovtrækning. Happy
udfordrede mig til at trække tov mod alle pigerne, hvilket var super sjovt.
 |
| 1, 2, 3 - trææææææk |
 |
| Det er altid hyggeligt med Sofia |
 |
| Jeg kommer til at savne Janeths smil! |
En eftermiddag fulgtes vi med vores mama, Mama Pepe, for at
hjælpe hende i marken. Hver eftermiddag vi har været i Kipili, er hun hurtigt
smuttet i marken efter middagsmaden. De fleste tanzaniere arbejder i marken i
denne tid, også selvom de har andre jobs. Vi brugte både en time på at gå
derhen i forskelligt terræn og dermed også en time hjem i den bagende sol. Vi
startede ud med at sætte risplanter ned i mudret vand, hvilket var dejligt
afkølende for fødderne.
 |
| Så er vi i gang |
På billedet kan man måske fornemme at Mama Pepe er meget
smilende, og det skyldes helt sikkert, at vi hvide virkelig var på afveje. Hun
besluttede i hvert fald efter ti minutter, at vi skulle lave noget andet i
stedet for.. Hmm.. det er jo heller ikke nemt for hende at vide, hvad sådan nogle
som os kan finde ud af ;-) I stedet begyndte vi at tage nogle andre risplanter
op i mellem majsplanter, som senere skal plantes ned i vandet. Så der stod vi
et par timer stod vi med røven i vejret for at samle risplanter, mens sveden
piblede ned fra panden.
 |
| Vi fandt risplanterne i majsmarken |
Vi var godt udmattede, da vi kom hjem – og selvom det var
hårdt, så var det fedt, at vi fik lov til at være med og få et indblik i
markarbejdet hernede. I andre sammenhænge bliver tanzanierne forbundet med at
være dovne, men efter at have med i marken, har mit syn ændret sig, for der
bliver arbejdet hårdt.
 |
| Så går turen hjemad - og det skal op på hovedet! |
Hver eftermiddag læste jeg små engelskhistorier med vores
dagvagt John og gennemgik en masse grammatik. Det var så fedt, at han var så
motiveret for at lære engelsk, da han også udover undervisningen læste flittigt
i sin bog.
Nogle eftermiddage gik vi ned og inviterede landsbyens børn
til at tegne sammen med os. Det er så fedt at et papir og en farveblyant kan
glæde så meget. Vi sang børnesange med fagter, hvorefter vi snakkede om Jesus.
Herefter fik børnene lov til at udfolde deres kreative evner og hygge sig.
 |
| Fuld koncentration! |
Vi oplevede to dage i streg, at der kom folk udefra sejlende
og solgte fisk til hele Kipili by. Det betød, at mange havde købt fisk i stor
stil og var i fuld gang med at tilberede dem alle vegne.
 |
| Det hele gik i fisk |
Det var skønt at få lov til at leve i fredfyldte Kipili,
hvor menneskerne virker til at være glade, selvom de har et simpelt og
primitivt liv. De lokale er så imødekommende, og så har de altid tiden til en
lille sludder. Jeg håber, at jeg kan tage ”vi-har-tiden-mentalitet” med til
Danmark, hvor den travle hverdag får os til at gå hurtigt forbi hinanden.
 |
| Vi siger TAK til Kipili |
 |
| Vi ser tilbage på en dejlig måned med disse børn i Cheke Chea |
 |
| Vi var omgivet af dejlige mennesker - mama'er og vagter |
Kommentarer
Send en kommentar